Om os og smykkerne


Odgaard Smykker tegnes af datteren Karen Marie Odgaard, der sammen med tidligere og nuværende partnerne i firmaet Ingrid og Peter Schack, har besluttet at videreføre firmaet efter Thorvald Odgaards død 5. maj 2020.

Karen Marie vil varetage PR, salg og smykkedesign sammen med barnebarnet, Ida Marie, der altid har tegnet og designet. Ingrid og Peter Schack vil fortsætte med at levere forretningsmæssig know how, stå for kundebetjening, logistik og varetage administrative. 


Kunstneren har haft til hensigt at give smykkerne og deres anvendelsesmuligheder en nutidig kant.

Vi vil bygge videre på det fundament, han har lagt, og  samtidig tilføre nyt og udvikle formsproget. Fortælle historier med forankring i det lokale, der også er generelt appellerende. Det er vigtigt, at smykkerne ikke kun er en sansemæssig nydelse. Bærer man et Odgaard smykke, bærer man også den ide og fortælling, som er tænkt ind i smykket, det kan give forankring og identitet. Samtidig kan man tilføre smykket ens egen historie”.


Fortællingen om Odgaard Smykker - 50 år med kunst og design


I September 1967 fik Thorvald Odgaard sit næringsbrev, og i begyndelsen af 1970´erne begyndte han sin kunstneriske løbebane i butikken i Lille Nygade 9, Aalborg. Her fremstillede han primært keramiske brugsgenstande i tidens trend. I 1978 flyttede han til  Skalhuse, Nibe, hvor han etablerede sig med værksted og forretning, samtidig arbejde han sideløbende på DESMI nogle år, hvor han lærte at støbe bronzer.

Midt i firserne fik han sine første udsmykningsopgaver. I både Nibe og Aalborg finder man hans værker centralt placeret rundt omkring i byrummet. 






Nibe Englen tilblivelse og uvikling


”............. Jeg tror der kommer en engel og ta'r fat om dig.”


I 1997 designede og lancerede Thorvald Nibe Englen hos guldsmed Schack, Nibe.  Smykket er en nedskaleret model af englen, som landede i Nibe Kirke i 1996, og motivisk inspireret af hans første engel udført til Sæhrimners kunstprojekt ”Tårnet”, i Aalborg i 1987. Et projekt der formmæssigt var inspireret af Engelborg i Rom. Englen blev siden et integreret motiv i kunstnerens produktion. Nibe Englen er naturens vogter og symbolet på kærligheden i ethvert menneske. Efter dette smykkes formgivning fulgte bl.a. Tåreserien og Kronblad.


Sølvdråber og Sølvskygge


Naturen og dens forunderlige former har  bl.a.dannet grundlag for Sølvdråber og Sølvskygge.

Det er temaer Thorvald har beskæftiget sig med lige fra at han valgte kunsten som sin vej. Det er former, som han gang på gang er vendt tilbage til – strukturer med glatte flader mod forrevne – kontraster der forbinder sig med hinanden. Det konkrete grundlag for smykkerne er en række voksmodeller, som blliver støbt med en særlig teknik udviklet af kunstneren.









Portrætfoto: Betina Fleron


__________________________________________________________________________________________________________________________________________


Odgaard Smykker Aps v. KM. Odgaard & P. Schack

Tlf: 61924000 - Email: odgaardsmykker@gmail.com

CVR NR. 38989030